Østergade 46, 5500 Middelfart

Fuldt udlejet Investeringsejendom med 2 erhvervslejemål og 3 lejligheder

Centralt beliggende i Middelfart ligger denne udlejningsejendom bestående af 2 erhvervslejemål, der er udlejet til henholdsvis restauranten Asia House og kædebutikken Højlund Mølle, der forhandler træbrændsel, hobbyfoder og rideudstyr. Kæden består af 4 butikker, og har eksisteret siden 1917.

Derudover er der 3 beboelseslejligheder på 1. sal, der alle er udlejede.

De 3 lejligheder på 1. sal, hvoraf den ene har en terrasse, fremstår alle pæne og vedligeholdte.

Ejendommen fremstår velholdt og har stor synlighed i midtbyen.

Bag ejendommen er der et større antal parkeringspladser, som er integreret med parkeringsområdet bag Kvickly. Der er adgang til de to erhvervslejemål både foran og bag ved ejendommen via en fælles mellemgang.

Ejendommen består af 3 matrikler, hvoraf to matrikler er vejanlæg.

Middelfart er kendetegnet ved at være en attraktiv handelsby, i massiv udvikling. Handelslivet, hvor både Normal, Only og senest ultimo 2023 Name It, har valgt at åbne butikker på grund af den attraktive kundestrøm er særdeles velfungerende. Udover kædebutikker er der mange specialforretninger, der er med til at gøre Middelfart til en attraktiv by, som blandt andet udmønter sig i særdeles mange tilflyttere fra det meste af landet.

Året rundt er der oplevelser for store og små rundt omkring i byen - Middelfart er altid værd at besøge. Hele sommeren er der eksempelvis musik enten på Gammel Torv eller på Nytorv, der afholdes Klimafolkemøde, æblefestival, torvedage på Gammel Torv og meget andet.

Langs butikkerne i gågaden finder du porte ind til baggårdene bag de historiske bygninger, hvor endnu flere små butikker og værksteder dukker op.
HENT DOKUMENTER

Partner

Jan Højer Hinnerskov

+45 31520078

jh@hinnerskovejendomme.dk

BESTIL FREMVISNING