logo
image 01
image 02
image 03
Akelejehaven 6, 5500 Middelfart
Moderne og nyere funkisvilla i attraktiv udstykning

Velkommen til denne imponerende funkisvilla, med et boligareal på hele 190 kvadratmeter. Opført i 2019, fremstår ejendommen som ny og er en sand perle for den moderne familie. Her får du en bolig med mange gennemtænkte løsninger og plads til både hverdagens rutiner og festlige begivenheder.


Indenfor mødes du af et skønt køkkenalrum, der indbyder til samvær og hygge. Fra det rummelige alrum, med en loftshøjde på hele 3,3 meter, er der udgang til skøn udestue, ligesom der er sammenhæng direkte til stuen. Via new-yorker-skydedør er stuen forbundet til hyggeligt læserum/kontor. og derfra udgang direkte til husets vestvendte terrasser. Den anden terrasse mod øst, ligger i forlængelse af køkken-alrum, så der er mulighed for at nyde solens stråler hele dagen. 


Forældreafdelingen byder på et dejligt soveværelse med eget badeværelse, mens de tre ekstra værelser i den modsatte ende af huset, giver god plads til børnene eller gæsterne. Derudover findes endnu et badeværelse samt praktiske rum som entré og bryggers. Materialevalget er lyst og moderne, hvilket sikrer en behagelig atmosfære i hele huset.


Overalt er materialevalget ensartet og i høj kvalitet, ligesom der er Genvex-anlæg og blødgøringsanlæg.


Udenfor finder du også en carport inklusiv et rummeligt 20 m2 redskabsrum som eksempelvis kan benyttes til træningslokale, samt et ekstra skur på 11 m2 – perfekt til opbevaring af cykler, haveredskaber eller andet udstyr.


Ejendommen ligger i en af Middelfarts attraktive nyere udstykninger, i et lille lukket vænge bestående af kun fire boliger. Området byder på gode stisystemer og nem adgang til både vandet ved Lillebælt, den smukke Staurbyskov samt byens centrum. Samtidig er motorvejsnettet let tilgængeligt for pendlere.

Økonomi
Pris
4.995.000 kr.
Udbetaling
250.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
27.148 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
21.693 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.906 kr.
Jan Højer Hinnerskov
Indehaver